Velkommen til Bornholm!

Som du kan se af indholdsfortegnelsen, er der mange emner på siden.

Hvis du kigger til venstre, kan du se, at jeg skriver festsange m.m., og måske står du og har brug for én netop nu?

Men Bornholm er jo også en rejse værd, og som forfatter og busguide kender jeg øen rigtig godt.

Læs nye og anderledes vinkler på Bornholms rundkirker og de mange fortidsminder, vi har herovre - helleristninger, bautastene m.m.

Bornholm byder også på en spændende og anderledes natur. Læs lidt om naturen fra min egen synsvinkel og kig ind på mit fotogalleri. Bornholm er dejlig hele året...

*******************************************************

NYT! Jeg har lige fået min 5. roman udgivet - læs om Skibenes Ø under forfatterskab.

 *******************************************************

Hvem er jeg selv:

Jeg er født i 1954 og har udgivet de bøger, du kan finde under Forfatterskab i menuen. Jeg er så heldig at bo på en ejendom på Bornholm sammen med min mand, og jeg har kørt som busguide siden 1992 herovre. Desuden er jeg interesseret i historie, arkæologi, naturen og filosofi, hvad du også kan finde mere om i min menu. De udtrykte synspunkter er mine egne.

Alle relevante fotos er taget af mig selv. - også én af mine hobbies.

 

Venlig hilsen Jeanne Cordua

 (foto: med vores første barnebarn, Kirstine)