Bornholms fantastiske helleristninger og astronomien
De to billeder ovenfor er fra ikke helt så kendte lokaliteter som Madsebakke, tv. ses Blåholthuse-ristningen, som kun ligger et par kilometer derfra. Th. ses Lille Strandbygård på Sydbornholm, ved Arnager, og nedenfor har jeg flere billeder. Klik på dem for at få en større forstørrelse! Jeg har også tilføjet omtrentlige koordinater for hvert enkelt sted, hvis man har lyst til at gå ind på Google Earth og søge- NB! Disse steder på Bornholm er desværre meget utydelige. ----------------------------------------------------------------------------- Blåholthuse Det interessante ved denne helleristning er naturligvis både de mange skibe, endda med mennesker, men muligvis også positionen for de to hjulkors, anbragt lige over de to skibe nederst tv. Koordinater: 55.15.50 N 14.46.25 Ø. Herunder vises et stjernekort over den beskrevne begivenhed. Kig på det og døm selv! Klik på billedet for større udgave:
De to hjulkors har også en interessant vinkel på selve korsene. Læs herom på min side "Opmålinger" til venstre. Bemærk venligst, at endnu en mulig tolkning kan læses på min side:Hjulkors og verdensaldre!
Et andet godt astronomiprogram er Starcalc, som jeg også bruger. ------------------------------------------------------------------------------ Lille Strandbygård Jeg har absolut ingen "færdigsyet" tolkning af denne spændende mængde hjulkors! Men da hele feltet blev gravet ud her i efteråret, kunne man se at klippen selv er firkantet - og hjulkorsenes retning mod nord passer sammen med selve stenens retning - der sjovt nok ligner selve Bornholm. Man kan godt forstå, de gamle så denne sten som hellig... Klik ind på min albumside og se på følgende billeder fra udgravningen af et meget stort jernalderhus på Lille Strandbygård samt den fritlagte sten. Disse udgravninger fandt sted i august 2005. Lille Strandbygård-klippen blev først malet op påny i samme efterår, men ses fuldt synlig i udgravningen. Ved siden af klippen er fundet stolpehuller, muligvis efter en art helligdom fra jernalderen. Man regner med, at stedet var helligt i over 1000 år! Koordinater: 55.03.24 N 14.03.24 Ø. Til gengæld har jeg i år foretaget en del opmålinger ved hjælp af et "solkompas", som jeg selv har fremstillet. Læs om "Opmålinger" i menuen til venstre. ------------------------------------------------------------------------------- Klik på billedet for større udgave: Stenen i midten er interessant her: Skålgruber kan have mange formål, men måske afbilder de også reelle stjernebilleder på himlen. I så fald tror jeg, vi her har at gøre med den del af stjernebilledet Pegasus, der kendes som Pegasus-firkanten. Denne ses tydeligt i højre side af stenen. Se stjernekort her til højre. Da jeg stod med kompas foran stenen kunne jeg måle, at man ikke kunne se Pegasus over stenen i bronzealderen (eller nu) - men man skulle derimod vende sig 180 grader - og SÅ ville det møde éns øje højt oppe på himlen! Et tilfælde....? Koordinat: 55,08,10,29 N, 15,04,24,38 Ø Pegasus - den kendte Andromeda-galakse befinder sig lidt ovenover til venstre (udenfor billedet)
Copyright Jeanne Cordua, 2008 Citat kun med kildeangivelse. |